facebook tracking

Marketing & Salgs (Praktikplads) - Salg

Scroll to content

iAdvice er en virksomhed beliggende på Tangen 6, 8200 Aarhus N, hvorfra vi driver vores firma. iAdvice er et konsulenthus der sælger og supportere indenfor tre afdelinger: Økonomisystemerne Visma Business ERP og Visma.net ERP, FlexPOS Kasseapparater og IT-Support/Drift.

Vi er et innovativt team på 20 medarbejdere, fordelt på de forskellige afdelinger

Vi styrer alle de forskellige opgaver her i huset, herunder både søgemaskineoptimering, Google AdWords, nyhedsbreve, sociale medier, distribution, indkøb, support, salg, udarbejdelse af salgsmateriale og webdesign mv.

Derfor er iAdvice en virksomhed, der er travlt beskæftiget, men ligeledes en virksomhed med ansvar og hvor man får lov at få hands-on experience med mange forskellige ting.

Ved os er nytænkning og innovation i højsædet, og en integreret del af vores hverdag. Der bliver vendt og drejet ideer, som hurtigt fører til nye initiativer.

I praktikperioden vil vi kunne tilbyde opgaver indenfor:

De primære opgaver vil bestå af at hjælpe vores salg & marketing afdeling. Herunder både udarbejdelse af salgsmateriale, webdesign, tekster på hjemmesiden, nyhedsbreve & søgemaskineoptimering samt annoncering på diverse medier. Derudover vil du få mulighed for assistere sælgerne af vores kasseapparater. Herunder dialog med nye kunder, udarbejdelse af tilbud, opfølgning mv.

Vi forventer, at du som person 

  • Mestrer det danske sprog
  • Kan arbejde selvstændigt og trives med udfordringer under ansvar
  • Er fyldt med gode ideer, og tænker ud af boksen
  • Har massere af gå-på-mod
  • Har lysten til at lære

Praktikstart

Praktikstarten og forløbet heraf aftales med den individuelle kandidat, men vi forventer som udgangspunkt et praktikforløb på 4-6 måneder med start august 2019. Praktikken er ulønnet, men med gratis kantineordning, fitnessrum mv. Vi tilbyder en fantastisk arbejdsplads, gode oplevelser, masser af udfordringer, ansvar, gode kollegaer og et sted hvor du får lov til at løbe med bolden, hvis du griber den. 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Hvad tilbyder iAdvice mig?

Hos iAdvice er det vigtigt for os, at vores medarbejdere skal have det sjovt mens de udvikler sig på arbejdspladsen. Som medarbejder får du en række fordele.

  • Udvikling

    Vi tilbyder dig udviklingsmuligheder gennem vores interne trainee-, mentor-, ledelse- og salgsprogrammer. Derudover går du løbende på eksterne og interne kurser for at lære om nye områder, dele ekspertise og inspireration.

  • Fleksibilitet

    Vi er fleksible ift. tid og sted, hvilket betyder at du håndterer din arbejdstid fleksibelt. Du kan arbejde fra kontoret af men har også muligheden for hjemmearbejdsdage efter behov.

  • Variation

    Med mere end 500 kunder er der stort grundlag for en varieret hverdag, hvor du vil møde og arbejde med mange typer virksomheder. Vi henter løbende projekter med hjem til kontorerne og arbejder i et miljø hvor adskillige projekter kører samtidigt.

  • Sundhed

    Vi mener, at velvære og sundhed er en nøgle til at skabe glade medarbejdere. Derfor har vi både fitnessrum på kontoret, samt sundhedsforsikring for alle ansatte.

Bedre sammen

Hos iAdvice værdsætter vi vores kultur højt og arbejder aktivt på vedligeholde og forbedre den. Vores kultur er præget af vores kerneværdier Arbejdsglæde, Teamspirit, Kundeværdi og God Business. Vi værdisætter personlig udvikling højt og giver vores medarbejdere plads til at forme deres rolle og arbejdssituation selv.

Udover at have det sjovt på arbejdspladsen i hverdagen, sørger vi for at organisere fælles aktiviteter for at styrke vores kollegaskab og vokse sammen. Vi har mange mindre og større personalearrangementer løbende over året. Vores fælles aktiviteter er meget alsidige og for eksempel består disse af motionsløb, biografture, madklubber og meget mere. En gang om ugen arrangerer vi desuden fælles morgenmad på kontoret.

 

Arbejder du allerede hos iAdvice?

Hjælp os med rekrutteringen, og find selv din nye kollega!

email
@iadvice.dk
  • Bo Baadsgaard Jensen
  • Christian Widell
  • Daniel Fink Jensen
  • Jakob Clausen
  • Jesper Sørensen
  • Johnny Hansen
  • Knud Erik Slot Enggrob
  • Mads Neergaard Kejser
  • Magnus Hougaard Thinnesen
  • Mette Thuun
Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor